Coursing træning 30. december 2014

Kære coursing-interesserede

Enestående mulighed for at komme ud og forbrænde noget af julefedtet, sammen med jeres hunde:-)

Vi er nogen som synes der er (for)lang tid til foråret og opstart af LC træning, derfor prøver vi at arrangere en nytårstræning.

Der er flere forhold der skal være opfyldt for at træningen bliver afviklet:

- Der skal min være 10 hunde tilmeldt
- Der må ikke være frost i banen
- Der må ikke være sne

Det betyder at I som tilmelder jer, skal tjekke jeres mail 30. dec. kl 8, for at se om træningen er aflyst, for at undgå at køre forgæves. Jeg skriver en mail uanset om træning aflyses eller afvikles.

Vi træner i Lisbjerg på Schæferhunde Klubbens træningsplads (bag kraftvarmeværket), husk at det betyder vi køber kaffe og andre drikkevarer på stedet. Adressen er Ølstedvej 18, Lisbjerg, 8200 Aarhus N

Vi stiller op fra kl. 9.30 og er nok klar til de første hunde ca. kl. 10.30 tirsdag den 30. december 2014.

Det koster 40 kr pr. løb med hunden for medlemmer af Myndeklubben, og din hund kan maks. løbe to gange på en dag.

Vær opmærksom på at hvis din hund skal løbe med andre hunde skal den bære løbsmaske.

Startlister laves inden løbsstart!

Derfor skal tilmelding indeholde følgende oplysninger og sendes til Frank Plith lurecoursingjylland@gmail.com senest søndag 28. december kl. 1800:

Dit navn
Hunde(ne)ns navn(e)
Race
Er det et licensløb?
Hvis ja er det solo eller med makker?
Hvis det er et licensløb DKK registreringsnummer
Er det 1. gang hunden skal prøve?
Hvis det er første gang, hvor gammel er den?
Har din hund allerede licens?

Frank vil meget gerne have en melding fra jer, hvis I vil hjælpe på dagen, og hvilken opgave I kan tage.
Har I lyst til at bage kage el.lign. hører Frank også meget gerne fra jer

OBS: Se venligst "Praktiske meddelelser"

Vh Frank
(tlf 21931984)




Foto: Martin Wacherhausen