Dansk Veteran Champion

Fra 2018 er det muligt at opnå titlerne Dansk Junior Champion (DKJUCH) og Dansk Veteran Champion (DKVECH).

Der kan konkurreres om certifikater til disse championater på alle danske certifikatudstillinger fra og med 1. januar 2018, dvs. både på DKK’s internationale og nordiske udstillinger, på kredsenes nationale udstillinger og på udstillinger afholdt af DKK’s specialklubber.

Der vil blive uddelt junior-/veterancertifikater i henholdsvis junior- og veteranklasse.

Kriteriet for at opnå junior- eller veterancertifikat vil være Excellent med CK.

Junior- og veterancertifikater kan i de respektive klasser gives videre på samme måde som det ”rigtige” certifikat kan gives videre i Bedst i Køn.

Der gives også reservecertifikater i junior- og veteranklassen efter samme principper, som ved tildeling af det ”rigtige” certifikat.

Kravet for at opnå titlerne er 3 x junior- eller veterancertifikater under 3 forskellige dommere.

Junior- og Veteran Championat giver IKKE adgang til championklassen, der er ingen 1-certs regel og der er ikke prøvekrav til disse titler.

Hvis din mynde er blevet Dansk Junior Champion er du velkommen til at sende oplysninger om hunden, sted og dommere der har tildelt clubcertifikaterne samt et billede af hunden, så vil webmasteren sætte det her på siden.



Dansk Veteran Champion