Podengo Portugues, Dværg korthåret/ruhåret

Den portugisiske Podengo er en af de få racer der trods udvikling er forblevet tæt på sin originalitet og klasificeres af FCI som en hund i Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type) sektion 7 (Jagthunde af oprindelig type).

Podengo Portugues hører til under de primitive typer, med samme origen som andre racer spred over hele verden. Så som Dingo (Ausralien), Basenji (Central Afrika), Cirneco del Etna (Grækenland), Pharaoh (ægypten), Podenco ibecenco, Podenco andaluz, Podenco canario (Spanien) osv.

Fra historien er der flere beskrivelser om hvordan den portugisiske Podengo er kommet til Portugal, men meget tyder dog på at det er Fønikerne som indførte den.

Podengoen er født til at jage. Hvis man virkelig vil se hvad racen er skabt til skal man opleve den på kaninjagt. Count Artur de Ervideira , fra Montoito, skrev i 1950'erne i sin bog "My podengos": De kvaliteter, en god jagthund præsentere, fortjener vores beundring og giver jageren øjeblikke at sand lykkefølelse og fornøjelse. Arbejdet for et Podengo kobbel (pack) der jager en kanin, deres specielle gøen, på en mark med meget tæt busk-vækst, viser os noget beundringsværdigt og modigt.

På facaden af Saint John Baptist Kirken i Tomar, Portugal, er der et relief af en Podengo Pequeno med en kanin i munden.
Historien bag kunstværket er at da the Moors invaderede og besatte meget af Portugal i år hundrede, var folket ofte undertrykt og havde ikke mulighed for at jage eller dyrke land frit. Den vidunderlige lille Podengo jagtede og bragte kaniner tilbage til sin herres dør og forsynede hermed familien med en kilde til næring så man kunne opretholde livet. Kaninen i munden på Podengoen skulle symbolisere værten og samhørigheden!

MENTALITET
Det er livlige, opvakte og robuste hunde. De er venlige og imødekommende i familien, hvor de ofte knytter sig mest til en bestemt person. Over for fremmede er de noget reserverede, men de omgås generelt let andre hunde.

BEHOV
De portugisiske jagtspidshunde er alle livlige og aktive. De har et meget stort behov for at bevæge sig og for tæt social kontakt med mennesker. Navnlig de mindste er udmærkede familiehunde, hvis deres behov for at bruge næsen tilfredsstilles, så deres tilbøjelighed til at følge et spor holdes inden for rimelighedens grænser.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
De har alle oprindelig været anvendt til jagt, enkeltvis eller i kobbel, og de tilpasser sig som regel fint i en flok. Jagtlysten og glæden ved at løbe er stadig stor, og de kan være meget svære at kalde tilbage, hvis de først har fået fært af vildt. Mellem jagterne holdt de vagt på gårdene, og de er lidt mere lydhøre end deres nære slægtninge fra Middelhavet. De små podengoer minder af væsen på mange måder både om terriere og gravhunde.

PELS OG PLEJE
Alle tre størrelser findes i to pelsvarianter. Den korthårede pels er glat og tæt tilliggende. Den langhårede er pjusket og ru som vildsvinebørster og danner et lille hageskæg. Begge varianter er uden underuld og frynser. De fælder kun ubetydeligt, hvis blot pelsen jævnligt børstes grundigt igennem.