Racebeskrivelse Sloughi

Appearance

Den ædle sloughi fremstår høj og slank med et aristokratisk og lidt melankolsk udtryk.

Oprindelsesområdet er formodentlig det vi i dag kender som de Nordafrikanske lande.

Sloughi’en er kendt som en foretrukken jagtkammerat i den arabiske verden. Racen findes spredt fra det nordlige Afrika (Marokko, Algeriet, Tunesien) og på den arabiske halvø. Racen Sloughi er en urhund som ikke er blevet ændret i århundrede. Således indeholder racen dybe, stærke instinkter med en selvstændighed der har gjort den i stand til at overleve i særdeles svære omgivelser hvor mad, vand og skygge kun er sparsomt tilgængeligt. Beduinerne, der bor i telte i ørkenområder, har den største respekt for racen Sloughi som hjælper dem til at bringe mad på bordet. Deres Sloughi får dækken på når det er koldt, nogle får lov at ligge i teltet hos deres herre om natten og hvalpe kan endda blive lagt til brystet hos kvinderne. Sloughi’en har også været med til at passe på husdyr og ejendele. Sloughi’en svarer på god behandling med en imponerende hengivelse overfor sin herre men altid uden at miste sin selvstændighed.


Foto: Birgit Hansenh

Beduinernes respekt for Sloughi bunder for en stor del i værdien af Sloughi’en som jagthund. Slough’en er en alsidig jæger der både kan jage alene eller som del af en gruppe samt i samarbejde med en trænet falk der sværmer når de ser et byttedyr. Sloughi’en slippes når falken sværmer om byttedyret eller, når et stykke småvildt farer frem fra sit skjul. Sloughi’en opløber småvildtet og afliver hurtigt byttet som den holder i munden, men knapt rører med tænderne, indtil hundens herre tager byttet fra den. Byttet er derfor fri fra hundens spyt og kan tilberedes som god mad til familien. Også for muslimer.

Med forståelse for racens baggrund og dens stærke instinkter har det været muligt for beboere af andre kontinenter at tilegne sig en Sloughi. Racen opdrættes nu også både i Europa og Amerika. Selvom det er forbudt at benytte mynder til jagt i de fleste vestlige lande, har Sloughi ikke mistet sit jagtinstinkt der stadig ligger dybt i dem. Dette skal man være opmærksom på hvis man er så heldig at tilegne sig en Sloughi.


Foto: Mette Blach

Sloughi’ens tørre fremtoning og korte pels efterlader ingen hemmelighed om hvordan en Sloughi er bygget. Det er et smukt syn som fascinerer mange. Sloughi ses også regelmæssigt på udstillinger rundt om i verden. I Europa er det største antal af racen at finde i Tyskland og Frankrig. De Østeuropæiske lande følger efterhånden også godt med i antal af hunde og opdrættere ligesom de nordiske lande omkring os.

Sloughi’en nyder at ligge blødt og opholder sig gerne udendørs med mulighed for at gå i læ, under tag eller indenfor hvis det regner eller bliver for koldt. En Sloughi er sensitiv både fysisk og mentalt samtidig med, at den er rimelig nysgerrig og ihærdig når den ønsker at opnå noget. Man skal dog ikke forvente en lydighedshund idet en Sloughi er ekstrem selvstændig og kun foretager sig noget hvis den kan se hvad den får ud af aktiviteten. Man kan med glæde og entusiasme få en Sloughi til mange sjove, aktive ting hvis den føler sig godt tilpas.

Sloughier gør sig generelt godt til lure coursing eller på væddeløbsbanen. Den bruger også gerne sin intelligens på at gå spor. Den holder af fart og spring. Den er meget social og de fleste Sloughi’er nyder andre hundes selskab. Den bryder sig ikke om at være alene og med sin ihærdighed, kan den gå til ekstremer for at undgå at opholde sig alene. Mange Sloughi ejere har ofte mere end et eksemplar af racen og hundene nyder hinandens selskab.


Foto: Birgit Hansen

En Sloughi forventer en del af sin herre og i retur vil en ejer modtage en intens hengivenhed. Det er en fantastisk gave at være ’godkendt’ af en Sloughi og det kan ikke nemt forklares; det skal opleves.

Der henvises til race standard FCI nr. 188. Skulderhøjde hanner 66-72 cm, tæver 61-68 cm. Vægt 18-25 kg.

Ovenstående er skrevet af Birgit Hansen med delvis brug af ”Windhunde”, af Ingeborg og Eckhard Schritt, opdrætter (og importør) af Sloughi gennem 50 år.


Foto: Birgit Hansen